Det er nu muligt at producere ny musik via baseret på allerede eksisterende sange og kunstnere via kunstig intelligens. Det vil sige, at udover at lave ny musik, vil det nu f.eks. også være muligt at få Kanye West til at rappe et Eminem nummer.

Teknologien er udviklet af virksomheden OpenAl, som er stiftet af blandt andet Elon Musik, som specialisere sig i kunstig intelligens, og som har udviklet programmet, Jukebox, der tager udgangspunkt i et hav af forskellige genre og artister, og ud fra dette kan skelne mellem forskellige genre og lyde. Programmet kan derfor også komme med dets eget bud på et rock nummer eller et typisk Frank Sinatra nummer. Du kan lytte til de forskellige numre her.

Det lyder jo alt sammen meget spændende, men hvis dette er fremtiden, hvad bliver der så af de rigtige kunstnere? Det er nu snart 5 år siden at Rihanna har udgivet et fuldlængde album, og fans venter i spænding. Når Jukebox bliver færdigudviklet og finpudset, vil den kunne skyde samtlige bud på Rihanna albums ud på langt kortere tid.

Selvfølgelig vil musikken mangle det personlige touch i form af tekster og personlig udvikling af lyde, men hvis dette er fremtiden, vil det formentlig være nemt at “forudsige” hvilke lyde Rihannas kommende projekter er inspirerede af i fremtiden baseret på gennerelle trends i musikbranchen.

Du kan i videoen nedenfor se mere omkring OpenAl projektet, Jukebox, hvor der også bliver afspillet eksempler af de forskellige sange, der allerede er udarbejdet.